MG_6081-kopi

Tillykke med dit plantekort

Plantekort er en særlig type lykønskningskort. Kortet er lavet på papirrester der indsamles fra lokalsamfundet og blandes til nyt papir. Størstedelen af det indsamlede papir er i forvejen genanvendt papirmateriale.

 

I papirblandingen tilsættes blomsterfrø, så det færdige papir indeholder blomsterfrø. Kortene printes med vandbaseret farve, og farvestofferne er økologiske og nedbrydes let.

 

Når du har læst din hilsen i kortet, kan det rives i stykker, og du kan plante kortet i en krukke eller direkte i jorden. Følg fremgangsmåde længere nede. Efter kort tid vil dit kort spire med fine vilde blomster eller krydderurter.

_MG_6160 kopi

Vejledning

Fyld potten med jord, så der kan tilføjes 2-3 cm jord henover. Kortet kan også plantes i et bed, hvor der graves et hul på 2-3 cm.


Placer kortet i jorden – riv det eventuelt i stykker og spred stykkerne lidt ud.


Fyld ca. 2-3 cm jord ovenpå kortet.


Hæld godt med vand over jorden.


Sørg for at jorden er konstant fugtig de første ca. 10 dage, da frøene ikke kan spire, hvis papiret ikke opløses. Pas dog på med ikke at overvande.


Når frøene spirer, bør de vandes 1-3 gange ugentligt og stå i rigeligt sol.

_MG_6266 kopi

Fordele ved plantekort

Plantekortene laves på genanvendt papir. Der spares derfor på forbruget af træer til papir-produktion og genanvendes istedet fra de ressourcer der i forvejen eksisterer.

 

Kortet får en ekstra betydning og dimension. Når blomsterne vokser op, vil de minde modtageren om den hilsen, der var forbundet til kortet.

 

Plantes kortet udendørs kan blomsterne hjælpe bierne og andre insekter i deres vigtige arbejde for naturen.